Et bygningsreglement var i tiden forud for planlovreformen et regelsæt for byggeri i landsognenes tættere bebyggede områder. Bygningsreglementer blev udarbejdet og godkendt af de stedlige kommunalbestyrelser (sogneråd), når bebyggelsesudviklingen gjorde dette påkrævet.

Baggrunden for fremkomsten af bygningsreglementer var ønsket om at sikre, at der ikke skete et hovedløst og uforsvarligt byggeri. Man ønskede at sikre, at byggeriets udformning blev hensigtsmæssig under hensyn til vejene og disses klasse. For at sikre dette, blev det ved lov i 1876 gjort muligt for justitsministeriet at udvide bestemmelserne i bygningslov for købstæder eller den specielle bygningslov for Frederiksberg af 12. januar 1858 (helt eller delvist) til at gælde for samlede landdistrikter eller dele af disse.